Korthårs Katte Picture

English Danish French

[Oversat af Anne N. Jensen, Proprius Maine Coons.]

Picture

"ASHBRITTLE PETER."
Ejet af Mrs. E. A. Clark.

Hvis en tælling kunne blive fortaget på kattene i England, eller bare i selve London, vil jeg formode at forholdet af korthårs katte i forhold til langhårs katte, ville være omkring ti til en. I kattesporten, derimod, er opdrættere af persere i sammenligning med dem med korthårs varianter langt mere talstærke. I de tidligere dage, da katte udstillinger først blev afholdt i Crystal Place, blev den førende position givet til korthårs racerne. Med reference til katalogerne frem til 1895 finder jeg følgende overskrift i starten: "Klasse I. Korthårs Katte: Hankatte, Tortie eller Tortie med hvidt". Derefter fulgte resten af de korthårede varianter, inklusiv Siameser, Manx, og Blå (selve farven).

De langhårede racer, som følge heraf, var i de dage nødt til at spille anden violin, så at sige. Det var i 1896, da the National Cat Club overtog Crystal Place udstillingerne, at ærespladsen blev givet til de langhårede eller perser kattene.; og nu, som hele verden ved - eller på et mere enkelt niveau, hele katteverden - i et hvert show er korthårs kattene en meget lille gruppe.

Engang - for ikke så længe siden - var der en fare for at disse racer var ved, at blive en ukendt størrelse i vores udstillinger. Dette ville have været en smertelig skam: så nogle Champions fra husholdet eller huskatte opstod, og Sir Claud og Lady Alexander etablerede i 1901 the British Cat Club, for at upmuntre avlen, udstilling og venlig behandling af disse katte. Medlemskabet startede ved 5s., men blev reduceret til 2s. 6d., i et forsøg på at få medlemmer fra de fattige klasser til at være med og tage en interesse i kattens velfærd. Et pænt antal af medlemsnavne er nu på listen, og der er blevet gjort meget i støtten af udstillinger ved at tilbyde 'specials' - fortrinsvis med penge - og i den generøse garanti af klasser. Den ærede sekretær og pengemanden er Sir Claud Alexander, Faygate Wood, Sussex. Der er en skotsk filial af denne klub, af hvilken sekretæren er Miss Leith, Ross Priory, Alexandria, N.B.

Det var også i 1901, at the Short-haired Cat Society blev etableret af Mr. Gambier Bolton, hvis navn er så velkendt i dyreverden. Ved de fleste hovedudstillinger er denne forening repræsenteret og nogle smukke præmie kopper og priser er uddelt i konkurrencerne. Den ærede sekretær er Mrs, Middleton, 67, Cheyne Court, Chelsea og det årlige medlemskab er 5s., og 2s. 6d for arbejdsklasserne.

Af hensyn til korthårs racerne, vil jeg opdele dem i tre sektioner - nemlig fuld eller hele farver, brudte farver og alle andre udpræget varianter. Siameseren og Manx katte har jeg behandlet i forrige kapitler, og udenlandske katte vil få et kapitel for dem selv senere; så jeg foreslår først, at behandle disse interessante korthårs fuldfarvede katte, tidligere kaldt Russere eller 'Archangel', og som i USA kaldes for Maltese.

Der har været en god diskussion her på det sidste, om de ønskede points på disse katte, som i de nylige år klart er blevet en del af de engelske katte, og derfor er retmæssigt klassificeret som sådan i vores udstillinger i stedet for som Russere. Dog hæftes det sidstnævnte navn til varianten, og der er ingen tvivl om, at der er nogle rigtige udenlandske blå korthår der endnu ikke er fundet, som dog adskiller sig i type fra dem som vi er blevet vant til at avle og udstille i England. Harrison Weir og John Jennings behandlede i deres bog om katte i de tidlige dage af kattesporten, katte kaldet Russere blandt de langhårede racer, og de blev beskrevet af dem, som større i krop og kortere i ben end persere, med en pels af ulden tekstur med jævnt fordelt mærkelige grove hår. Med hensyn til farven bliver vi fortalt, at de var generelt mørk tabby, markeringerne var dog meget utydelige.

Jeg tror ikke at sådanne katte kan findes nu i vores midte, og derfor formoder jeg at denne art af langhårede katte er uddød. Under alle omstændigheder bliver begrebet "Russian" nu brugt til, at betegne den fuldfarvede, blødpelsede kat som vi alle er så bekendte med. Helt sikkert, de bedste blå jeg har avlet i England, eller i det mindste kan være stolt af, en British han eller hun; Efter at have skrevet til højre og venstre til opdrættere af Britiske katte, havde jeg problem med, at Indsamle nogle rigtig gode billeder. Jeg kan ikke, uanset hvad, klage over billeder af de blå korthår som illustrerer disse sider, og som har strømmet ind til mig. Jeg har derimod fejlet med hensyn til at, være i stand til at illustrere forskellen mellem de udenlandske og de Britiske.

Picture

"BALLOCHMYLE BLUE QUEEN."
Tilhører Lady Alexander.

At der er to forskellige typer af disse blå katte er åbenlyst for enhver, som observerer disse arter der udstilles på vores udstillinger. Den udenlandske eller den importerede variant har konkav-formet hoved, og er længere og større i hovedet med fremtrædene ører; derudover, i farve og pels er de magen til dem som avles i England, og som deltager i samme gruppe, som den ordinære Britiske kat. I beskrivelsen af den korrekte tekstur af disse blå korthårs katte, vil jeg sammenligne det med plys, for hårene ligger ikke blødt og skrå, men har en tendens til at vokse op ad, og dog bør pelsen ikke være under nogen mistanke om grovhed eller ujævnhed ved berøring. Vi kender forskellen på silke og bomuldsplys, og det er det sidstnævnte jeg synes er den korrekte pels af disse blå. Det er unødvendigt at sige, at som i andre fuldfarvede katte, bør farverne være fuldstændig ens, i en blålig lilla tone, uden nogen sodning eller rusten skygge. Som i andre racer af "fuldfarvede" viser killingerne en tydelig tabby markering, men disse forsvinder efterhånden som pelsen vokser og tabby markerede haler som har givet bekymring hos opdrætteren, vil som tiden går blive løftet højt uden en mistanke om nogen fejl. De blå som nu udstilles fremstår generelt som, at have en fejl i øjnene, farven er gul og ofte grøn eller grønlig-gul; hvorimod en speciel egenskab hos denne race skulle være et dyb orange øje, som er rundt og fuldt. En anden fejl som sommetider kommer frem er en for tyk hale, som tyder på en langhåret forfader. Følgende er et interessant brev fra Mrs. H. V. James som udkom i Fur and Feather: -


Picture

FRU. CAREW COX'S BLÅ HAN "BAYARD."

BLÅ RUSSERE.
Jeg er meget interesseret i diskussionen om de blå Russere, da jeg for en del år siden havde en perfekt type blå Russer, som var importeret. Da Russerne blev bedømt som Russere, vandt de godt på udstillinger, så du må vel ønske at få en beskrivelse af katten, som jeg anser for at være en korrekt beskrivelse i henhold til de fleste autoriteter indenfor Russere. En rigtig Russer bør være længere i benene end den Britiske blå. Hovedet er pointet og smalt; ørerne store men runde, halen lang, massiv tæt på kroppen men tilspidset. I forhold til den engelske smag er det ikke en smuk kat og den udmærker sig kun over den Britiske blå i farven og dens pelskvalitet, som er meget kortere og blødere end den sidstnævnte. Den rigtige farve er lavender-blå, med en sådan blødhed og glans at den skinner som sølv i et stærkt lys. Øjnene er ravfarvede. Jeg synes det er en fejl at give "Russere" klassificering nu i vores udstillinger, da denne næsten er uddød i England, jeg tror, og vores hovedklubber har på samme måde været kloge ved at droppe "Persere" til fordel for de "langhårede katte". Sidste gang jeg udstillede min Russer var ved det første Westminster show, i en klasse for Russere. Hun blev dog slået af den rundhovedet Britiske blå, selvom at hun var, mener jeg, den eneste Russer i klassen. I 1901 blev klassen ændret til "korthårede blå", som var mere korrekt da kun få af de blå som blev fremvist havde noget Russer i sig enten i formen eller farven. Som disse klasser nu er arrangeret, ville det være unfair at bedømme dem bortset fra standarden af vores egen korthåret katte, og jeg tror at hvis en klub vil fremhæve Russerne, bør den lave en ekstra klasse "Blå Russere" og lade dem blive bedømt som sådan. Jeg må tilstå at det er skuffende for en Russer ejer, som ser "Russisk blå" kun fremgår af skemaet, tilmelder sin kat som følge heraf og bliver slået af en korthåret blå, vurderet ned på point, der hvor kun Russere er korrekt. Jeg husker mine følelser efter Westminster i 1899, da min Russer blev beskrevet som "Imponerende farve, pelstekstur, svigter som vinder i bredden af hovedet og de små ører". De blå korthår som bliver udstillet nu, efter hvad jeg ved, er langt smukkere med deres runde hoveder og korte ben: men, desværre, er det smukke ikke altid den korrekte type. Som Britiske katte, er de uanset hvad, smukke og korrekte, så hvorfor ikke droppe navnet "Russer" helt. Jeg havde en meget festlig snak med en blå Russer(?) ejer, her den anden dag og et godt grin sammen med ham over anerne på hans "Russiske" blå.

ANNIE P. JAMES.


Picture

"SHERDLEY ALEXIS."

Ved Crystal Palace showet i 1902 dømte Mr. Woodiwiss de blå klasser, og prisbelønnede først en kat, som havde den Britiske hovedtype. Han gav sine grunde, at selvom han vurderede den lange næse og det tynde hoved som den rigtige form for en Russer, dertil tilføjede han "jeg er ikke her for at bedømme disse linjer; jeg er nødt til at dømme i henhold til standarden, som giver præference til rundt hoved, nydelige ører, og kort næse; og selvom jeg mener at Mrs. Walkers´s blå 'Moscow' er den nydeligste type af dem jeg har set i østlige lande, dog i henhold til vores Britiske opdrætteres standard imødekommer jeg ikke den, og jeg kan kun til side sætte den". Mr. Mason, vores dygtigste dommer af alle katte klasser, fastholdte Mr. Woodiwiss i hans præmieringer, og lavede følgende kommentar i Fur and Feather, 1903, i reporteringen af Manchester showet: - "Jeg håber at udstillere og opdrættere af korthårede fuldfarvede blå vil tage mine kommentarer i den ånd som de er skrevet i. Jeg er glad for at se, at Manchester komitéen har navngivet klasserne "Blå(han)" og "Blå(hun)". At kalde dem for Russere er en fejl, at se et stort antal af de udstillede er krydsninger fra andre varianter. Hensigten med de fuldfarvede blå, som vi ser dem i dag, har meget lidt Russer blod i sig. Så hvorfor kalde dem for "Russere"? Hvorfor ikke "fuldfarvede blå" og dømme dem på samme linie som de Britiske korthåret katte? Hvad jeg ønsker at opnå, er en ensartet type. At gå for to forskellige typer i samme klasse af udstillere kan ikke være rigtigt eller være fordelagtigt for opdrættere eller udstillere."


Picture

"SHERDLEY SACHA II." "SHERDLEY SACHA I."

Opdrættere af korthårede blå har aldrig været mange i antal, og aldrig har der forekommet nogle forbløffende gode eksemplarer i showringen. Mr.Woodiwiss ejede og udstillede flere fine eksemplarer _ "Blue Boy", "Blue King" og "Blue Queen". De to sidstnævnte er blevet givet videre til Lady Alexander. Mr. Mariner, fra Bath, er en gammel udstiller og stor entusiast af denne race. Mrs. Middleton, Mrs. Herring, Mrs. Crowther, Miss Butler, Mrs. Illingworth, and Mrs. Pownal har alle fra en tid til anden været ejere af ret gode såkaldte Russere. Mr. Cole plejede at udstille en yndig tykkindet kat kaldt "Muff", men hun havde grønne øjne. Mr. Dewar´s "Firkins" og Mr. McNish´s "St. Juan" er blå der har levet op til deres navne.


Picture

"SHERDLEY MICHAEL."

De tre store opdrættere for tiden af disse katte er Lady Alexander, Mrs. Michael Huges og Mrs. Cares Cox. Det er ved Crystal Palace showet, at muligheden er der for, at beundre det fine team af blå fra Faygate katteri. "Brother Bump" har vundet en første præmie hver gang han blev fremvist i showringen, og ejendommeligt nok, hver gang under en anden dommer. Han er en hel Champion, og specielle priser har regnet ned over ham. Udover denne smukke fyr, ejer Lady Alexander en anden hankat "Blue King" - og to gode hunkatte.

Ved Sherdley Hall, I Lancashire, er der en ret stor koloni af blå, ejet af Mrs. Michael Hughes.

Kattene er opdrættet udenfor og i uopvarmede huse, med store indhegnede løbegårde. Alle Sherdley kattene er præmievindere, Jeg er i stand til, at give illustrationer af "Alexis Michael" og de to "Sachas". Den førstenævnte er blevet noteret som en typisk Britisk blå.

Mrs. Carew Cox er en meget ivrig støtte og succesfuld opdrætter af korthårede blå. Da hun har en lang og varieret erfaring, har jeg bedt hende om at sende mig nogle noter. Det er med stor glæde at jeg udgiver dem til fordel for mine læsere: -

"Blå korthårede katte - mange af dem importeret fra det nordlige Rusland - er meget ønskeværdige kæledyr, de fremstår som en nydelig, smart "skræddersyet" udseende hele året rundt og besidder en stor intelligens som er sædvanlig hos korthårs racer. De har den fordel i forhold til mange andre varianter, at de som voksen er, stærke og sunde katte - slet ikke i risiko for, som regel, at få lunge angreb. Killinger, derimod, kræver både pleje og tålmodighed for, at blive opdrættet succesfuldt, og mærkeligt at sige, præstere at have et jernhelbred når de opfostres af Britiske erstatnings-mødre. Hunkatte er vanskeligere at opdrætte end hankatte. En Russer bør være af en hvilken som helst nuance af blå over det hele, selv om huden ofte er, faktisk generelt, af blåligt skær. Der må ikke være nogen striber eller gitter og - for udstillingsformål - bør der ikke være nogle hvide pletter. Killinger har ofte kropsmarkeringer som meget ung, også ringe på deres haler; men i renracede eksemplarer er disse defekter udvisket inden de er ret mange uger gamle. I et tilfælde havde en killing(nu en stor kastrat) indtil fem måneder gammel to brede store striber ned af ryggen på hver side af rygraden; de var så synlige at det var meget utænkeligt, at de nogensinde ville forsvinde. Dog, da han var seks måneder gammel var han en perfekt fuldfarvede kat! Dette er, selvfølgelig, det mest bemærkelsesværdige og usædvanlige, og blandt alle de killinger af denne race jeg har opdrættet i de sidste tretten år har der ikke været et lignende tilfælde.


Picture

"MARIA."
Ejet af Mrs. Woodcock.
(Foto: S. Richardson, Standish.)

"Øjnene hos en Russer bør være gylden i farven eller dyb orange. For at skabe dybtfarvede øjne, har der været eksperimenteret med at krydse Russere med Persere, men resultatet - så vidt som jeg har set - har ikke været tilfredsstillende, og for det erfarne øje er krydsningen synlig. Jeg tror at der ikke er nogen genkendelig standard point for denne race, som indtil for nyligt var forholdsvis lidt kendt. Jeg har observeret, at der er en meget reel efterspørgsel på Russere på nuværende tidspunkt - hovedsageligt, mærkeligt nok, fra det nordlige England. Hoved formen hos mange af disse importer er mere pointet end rund: rent faktisk har nogle af dem lange, magre og pointet hoveder med store ører. Bagsiden af ørerne skal være så meget fri for hår som muligt: nogle, jeg bemærker, er helt blottet for hår på den øverste del af deres ører - eller minimum, kun nogle få hår, som ikke er synlige for det blotte øje. Andre har dækket ørerne med mærkelige, fine, tætte silkeagtige hår. Nogle importerede blå er meget runde i ansigt og hoved, med små ører og øjne som sidder langt fra hinanden. Disse er helt sikkert de kønneste og har generelt show perference. Men selvfølgelig kan det ikke benægtes, at den langhovedet variant præsentere den mest udlandske fremtoning, mest især hvis typen også besidder en smidig og velholdt krop. Knurhårene, øjenvipper og næsetippen bør være mørke blå.

"Pelsen bør være kort og tæt, skinnede og sølvagtig: nogle gange er den meget ulden og pelset. Naturen har indlysende forsynet disse katte med deres varme, tætte pels for at gøre det muligt for dem at modstå deres oprindelige barske klima. Korthårede blå lever også i nordlige Norge, Island, og - er jeg blevet fortalt - i nogle dele af de Forenede Stater. I mange år blev der importeret fra det nordlige Norge: de blev kaldt 'Canon Girdlestone´s Racen' Jeg ejede to af disse meget blødagtige udseendet skabninger. Blå - hvide katte har været importeret fra det nordlige Rusland og er særdeles attraktive når farverne er lige fordelt.

"Nogle blå er mere bleg i deres farve end andre. Blandt mine killinger er der ofte nogle meget smukke lavender-blå: jeg har bemærket at disse er mere sarte i udtrykket end dem med mørkere farve. Disse katte får med tidens løb en mere rusten brun farve i sommermånederne, eller når de skifter ny pels. Denne misfarvning gør sig mest bemærket på leddene på benene og ved poterne. Pelsen hos en meget gammel kat bliver glansløs og grov, mister den bløde og skinnede fremtoning fuldstændig som en blå Russer i sin bedste periode.


Picture

FRU. CAREW COX'S "YULA."

"Der er nogle mennesker som ønsker, at hævde, at der ikke er en Engelsk race af de blå, og jeg har fået fortalt mange mærkelige historier om uventede møder i landsbyer med katte af denne farve, hvis ejere erklærede, at begge forældre var af Engelsk race. Da det ikke altid er muligt at identificerer fædrene blandt huskattene, vover jeg at betvivle disse påstande. Det er nogle gange muligt, at avle blå fra en sort Britisk hunkat parret med en blå Russer. Dette eksperiment er ikke altid succesfuldt, da nogle sorte aldrig giver blå, selvom den har været parret flere gange i træk med Russere. En hvid Britisk hunkat parret til en blå hankat producerer ganske enkelt hvide killinger -det har i hvert fald været mine erfaringer. Katte importeret fra Archangel er generelt af en dyb klar blå farve hele vejen igennem: øjnene og ørerne er en anelse større end dem på Britiske katte, og hovedet og benene er længere. I mange af de russiske bønders hytter kan ses et bemærkelsesværdigt farvet print (eksekveret i Moskva). Det repræsenterer begravelsen af en kat efter en dramatisk metode og nedstammer oprindeligt fra et meget interresant Russisk legende. Katten er repræsenteret som skifer-farvet.

"Det er ofte umuligt at bestemme den egentlige farve, af en killings øjne indtil den er fire måneder gammel. De kan variere rigtig meget, nogle giver de indtrykket af at være grønne og måske et par dage efter opdager man, at de er gule! Eftersom at disse katte vil blive mere kendt, vil de stige i popularitet og jeg vil ikke være overrasket over at høre om flere veletablerede kenneler af denne race i nær fremtid.

"Det er mange år siden jeg først gang stiftede bekendtskab med denne race, men jeg fandt ud af jeg ikke lavede nogle noter dengang og kan derfor ikke give fulde detaljer. Derimod i 1889, købte jeg en blød blå, hvis ejer erklærede var en Siameser - hun lignede bestemt en pumaformet Siameser i hendes kropsstruktur og bevægelser - og jeg mener, at jeg indskrev hende som en sådan i avlsbogen. 'Dwina' vandt mange priser på Crystal Palace og andre show i 'enhver variant' klasserne, hun var en meget tillidsfuldt skabning, som opfostrede mange kuld og levede indtil juni 1901. I 1890 ejede jeg en meget smuk, og med blødt udtryk blå hunkat - hun var faktisk en blå tabby(en fra Canon Girdlestone's Racen): også en hankat af samme variant. De har med stor sandsynlighed været offer for bændelorm over en betydelig periode og til sidst bukkede under for antallet af disse parasitter. Samme år blev 'Kola', en meget smuk blå og hvid hunkat min. Hun var importeret fra Kola og efter at have skiftet hænder mere end en gang mens hun var til søs, blev hun til sidst byttet ved London havn for ét fåreben. En meget kærlig lille kat var 'Kola', med meget rundt ansigt og meget blød pels. Hun levede indtil november 1900 og døde sandsynligt af alderdom, hun blev svag og tandløs, men var dog i stand til at nyde den bløde mad der blev specielt lavet til hende. Disse to ældre kæledyr 'Dwina' og 'Kola' var et stor tab, efter henholdsvis tolv og ti års venskab. 'Lingpopo' - en ekstrem smuk blå - var importeret fra Archangel, meget flot i farve, meget lang i ansigt og ben, blank, smidig, graciøs, ejendommelig afslappet i hendes bevægelser og yndefuld i hendes holdning. Jeg købte hende i 1893, da hun var syv måneder gammel. Desværre døde hun af en nyresygdom i hendes bedste år. 'Moscow'(1893) var en meget succesfuld blå Russer, og far til mange killinger. Han vandt mange første- og specialpræmier. Han døde i 1897, mens jeg var væk fra hjemmet. I 1895 præsterede Lady Marcus Beresford mig for en meget smuk killing - en han - med en meget tyk dog tæt pels, og meget kompakt i formen. 'Olga' kom til mig i 1893 eller 1894 og lever stadigvæk; hun var importeret og har været en stor vinder i hendes tid, men er nu ved at blive en gammel kat. Hun er mor til min avlshan 'Bayard', som er født i 1898 og faderen var 'King Vladimir'. 'Fashoda' blev født i 1896 og var importeret; hun er en stor, stærk kat og vinder af mange præmier. 'Odessa' er en datter af 'Fashoda' sammen med 'Blue Gown'. 'Yula' kom til mig i 1901 og var importeret fra Archangel. 'Sing Sing' (kastrat) er katten der som killing havde de besynderlige striber ned langs rygraden, som tidligere nævnt. Han var født påske mandag 1899 og er søn af 'Fashoda' og 'Muchacho'. Han har to tæer tilbage på en af hans bagpoter - resultatet af en tung vægt der faldt ned på hans pote da han var killing. Han led meget af chokket og hver dag i tre uger besøgte han dyrlægen, som indbandt hans fod efter at have fået amputeret tæerne. Den lille fyr havde en trist tid, men han savner ikke sine tæer nu.


Picture

LADY ALEXANDER OF BALLOCHMYLE.
(Foto: Lafayette, Ltd.)

"'Muchacho' avlskatten der har lavet mange vinder killinger, er en søn af Mrs. Herring´s (nu afdød) 'Champion Roguey' og min (afdøde) 'Lingpopo'. Jeg solgte ham som killing, men efter at to ejere havde haft ham, blev jeg igen hans ejer, og nu vil han aldrig forlade mig, ikke før han bliver kaldt til de 'evige jagtmarker' som jeg håber og tror, må være forberedt til alle loyale skabning et sted 'langt borte.'"

I Amerika er klassifikationen for disse katte i Beresford Cat Club show "Blå eller Maltese" men jeg har ikke hørt om nogen ivrige opdrættere af denne race gøre modstand. Mere vil blive skrevet om den såkaldte Maltese kat, af en som er meget velkvalificeret til at give informationer, senere i dette værk.

Jeg har altid fået fortalt, hvilke skønne kæledyr disse blå bliver, eftersom at de er ekstremt intelligente og hengivne. Mrs. Bagster, the Cat Clubs æresekretær ejer en fremragende fyr - en af Mrs. Carew Cox´s velkendte linier. I skrivende stund er der ingen special klub for korthårede blå, men de er inkluderet i listen hos 'British Cat Club', etableret af disse ivrige supportere af korthårsracerne, Sir Claud og Lady Alexander. Ingen point standard er blevet lavet for disse katte, men følgende definition er beskrivende for de to typer der bliver vist på vores shows: -


Picture

"BALLOCHMYLE CHAMPION BROTHER BUMP."

BRITISH BLUE (KORTHÅR).
Hoved. - Rundt og fladt, med god plads mellem ørerne, som er små og velsiddende.
Form. - Kraftig i bygning, runde sider og god knoglestruktur.
Pels. - Kort og tæt, med en klar blå farve, gennemfarvet. Ben og poter i en lysere nuance, uden striber eller markeringer.
Øjne. - Dyb orange i farven.

RUSSIAN BLUE.
Hoved længere i formation, har afstand mellem ørerne, mere fremstående i ørene, og velformet ansigt; let rund under kindbenene, tynd, falder væk under øjet.
Er noget længere i ryggen, mindre knoglestruktur.
Farve samme som British korthår, uden striber og markeringer.
Øjne dyb orange farve.


Picture