At opdrætte et kuld
måske sjovt, aldrig simpelt
Picture

English Chinese German Danish Spanish French Italian Dutch Norwegian Polish Portuguese Russian Swedish Taiwanese

[Oversat af Anne N. Jensen, Proprius Maine Coons.]

Etik

Hvorfor vil du gerne opdrætte? Er dit ønske at du syntes, et enkelt kuld killinger kunne være sjovt, eller vil du gerne seriøst involvere dig i din race? Hvis du ønsker at have et enkelt hygge kuld, så behøver det nødvendigvis ikke at være racekatte. Du kan i stedet tage to huskatte/kælekatte og lade dem have et kuld killinger sammen, og så behøver du heller ikke at skulle sætte dig ind i en hel masse. Er alle killinger ikke bare søde og bedårende, om de er med stamtavle eller ej!

Hvis du seriøst gerne vil involvere dig i en race, så har du måske allerede udtænkt dig et avlsprogram. Opdræt er mere end bare at sætte en pæn hankat sammen med en pæn hunkat. Du bør planlægge et par generationer frem i tiden. Avlsplaner kan altid ændres, da kattene kan have deres egen vilje. Dette er eksempler på årsager der kan spolere dine planer:

  • Hunkatten kommer ikke i løbetid.
  • Hankatten strinter så meget at hans ejer har neutraliseret katten, inden din hunkat er blevet parret.
  • Hunkatten bliver ikke drægtig og selv efter flere forsøg bliver den det ikke.
  • Hunkatten vil ikke lade sig parre af hankatten du har udvalgt.

Men hvis du har et mål med dit avlsprogram, så kan du forsat arbejde hen imod dette.

At have sat sig nogle avlsmål, behøver ikke at betyde, at du aldrig vil ændre dette. Du bør hellere se det som en rettesnor, som hjælp til dine beslutninger. Efter noget tid finder du måske ud af, at dine avlsmål må justeres, fx fordi der sker en udvikling i dit avlsprogram, der gør dine avlsmål uopnåelige eller fordi, med alt den nye viden du har opnået, beslutter dig for at dine tidligere avlsmål, ikke er besværet værd.

At have et avlsprogram gør, at du ikke vil starte med at opdrætte på en måde, der bedre beskrives som "multiplicering" og bliver en såkaldt "Baggårds opdrætter" (BYB). Mange begyndere siger "Jeg synes det kunne være sjovt, bare at få et enkelt kuld killinger...". Erfarne opdrættere modsætter sig ofte dette. Enhver respekteret opdrætter forsøger at forbedre racen, og producere ikke bare killinger. Men hvad er det der forbedre racen? Er det en sundere kat? Eller en smukkere kat eller en kat man synes bedre om? De fleste opdrættere forsøger at opdrætte en sund, smuk og elskelig kat. De fleste mennesker vil være enige om, hvad en elskelig kat er, men hvad er en sund og en smuk kat? Der er mange forskellige meninger om dette. Hvad der gør en kat smuk er et spørgsmål om smag. Du kan følge din egen smag så længe dette falder inden for racens standard. En sund kat, er en kat der fx opnår en alder på 10 år uden nogen former for sygdom.

Tænk også på hvilken indflydelse dit avlsprogram vil have på genpopulationen. Hvis fx du opdrætter et kuld på 8 killinger, og du sælger alle 8 til opdrættere, er dette godt for dit avlsprogram? Og hvis du får to kuld mere fra samme hunkat og sælger alle disse killinger til opdrættere, hvad er så effekten? På den anden side, hvis du opdrætter et kuld med en unik stamtavle kombination, og du ikke sælger en eneste killing til en opdrætter, hvad er så dit bidrag (positivt eller negativt) til genpopulationen? Eller vil dette være "baggårdsopdræt"? (Læs venligst ikke dette som om, du absolut skal sælge killinger fra alle kuld til opdrættere. Dette er udelukkende ment for, at du skal tænke grundigt over dine årsager for, at opdrætte et kuld killinger.)

Næste...