At opdrætte et kuld
måske sjovt, aldrig simpelt
Picture

English Chinese German Danish Spanish French Italian Dutch Norwegian Polish Portuguese Russian Swedish Taiwanese

[Oversat af Anne N. Jensen, Proprius Maine Coons.]

Avlsdyr

Avlsdyrene som du udvælger, udgør din basis i dit avlsprogram. Du vil gerne have nogle gode avlsdyr. Men hvor finder du dem? Og hvad er gode avlsdyr?

Når du kigger efter et godt avlsdyr, start så med at kigge efter en god opdrætter. Men dette rejser samme spørgsmål som ovenfor: Hvor finder du en god opdrætter og hvad kendetegner en god opdrætter?

Der er intet facit på disse spørgsmål. Hvad én vil beskrive som en god opdrætter, vil af en anden beskrives som en dårlig opdrætter. Men hvad du bør opleve med en opdrætter, er en god følelse! Tag dig tiden til at lære opdrætteren at kende. Besøg opdrætteren nogle gange (giver dig også mulighed for at se killingerne nogle gange, det er altid sjovt!) og snak sammen og stil mange spørgsmål. Hvad er denne opdrætters tanker omkring test, omkring opdræt og alt det som dette involvere, og hvorledes bor kattene. Hvordan er din fornemmelse omkring opdrætterens holdning og mening til, at du gerne vil opdrætte med deres killing? (Bemærk: ikke alle opdrættere lader alle og enhver opdrætte med deres afkom. Snak med opdrætteren omkring dette inden du køber killingen.) Hvis I føler Jer godt tilpas med hinanden, og føler en gensidig tillid, så har du fået en god start. I behøver ikke at blive "Bedste venner", men hvis Jeres ideer i det store hele er ens, så falder tingene på plads. Spørg om lov til at se kontrakten på killingen, så du kan studere den hjemme. Ved næste besøg kan du spørge til det skrevne i kontrakten, som du gerne vil have opklaret og få det diskuteret igennem.

Forhøre dig gerne hos andre opdrættere, omkring den opdrætter du har udvalgt. Spørg flere opdrættere, da en af dem du spørger kan have en uoverensstemmelse med opdrætteren til din killing, og måske derfor giver en dårlig reference. Spørg 3 eller 4 personer om deres mening. Hvis de alle siger det samme, så må du tro på, at historierne højst sandsynligt er sande. For resten vil en god opdrætter også forsøge at få referencer! Bliv ikke fornærmet hvis du finder ud af, at opdrætteren har spurgt spørgsmål om dig. Opdrætteren vil bare gerne checke, at du har fortalt sandheden. Opdrætteren kan også udsætte dig for et tredjegrads forhør, når du besøger dem. Hvad er din mening om opdræt, hvad ved du om opdræt, fx hvad du ved om genetik, sygdomme, at opfostre killinger osv. Nogle opdrætter vil få dig til at føle, at du er udsat for "The Spanish Inquisition". Men ligesom du gerne vil vide om du køber en killing fra en trofast og ærlig opdrætter, lige såvel ønsker opdrætteren også, at vide om killingen sælges til en person, der vil være samvittighedsfuldt og følsomt involveret i opdræt.

Det endelige valg

OK, du har fundet en god opdrætter og du vil gerne købe killingen af ham (hende). Så opstår spørgsmålet: hvilken killing vil du gerne have? Studere kattene som opdrætteren har. Beslut fra hvilken kat (eller kombination) du gerne vil have en killing fra. Dette betyder dog ikke at dette er killingen du vil få … opdrætteren har hans egne avlsmål. Sammen vil I finde ud af, om jeres planer harmonere med hinandens. Hvis dette ikke er tilfældet, så er det måske i sidste ende bedre for dig: måske har opdrætteren bedre planer end du havde. En anden mulighed er, at opdrætteren kan lide de planer du foreligger. Men uanset hvad viser det at du har tænkt over, hvad du gerne vil have.

Udvælgelse af hvilke dyr det skal være, kan være basere på forskellige kriterier. Det er forskelligt fra person til person, men afhænger også af racen du har valgt. Hvis du gerne vil opdrætte Maine Coon eller Norsk Skovkat, så kan det være, at der er flere ting du skal tage hensyn til, fx at du gerne vil have en killing i en bestemt farve. Men hvis du gerne vil opdrætte "Russian Blue", så er farven ikke et udvælgelses kriterium.

Et kriterium der gælder for alle er: Hvilken race har de fleste opdrættere i mit nabolag. Du er nødt til at samarbejde med andre opdrættere regelmæssigt, for at komme videre mod at opnå dine avlsmål. Du vil være nødt til, at købe katte fra andre opdrættere, eller parre din kat men en andens hankat. Hvis du køber en kat, der er beslægtet med kattene hos opdrætterne i nabolaget, så vil du have svære ved, at finde en passende partner for denne kat.

Sidst: Tag ikke nogen forhastede beslutninger. Hvis alt flasker sig, så vil denne killing, være grundlaget for dit fremtidige opdræt. Alt dette er årsagen til, at du skal kigge efter den allerbedste killing, og se dig for. Dette bør være årsag nok til -hvis det er nødvendigt - at vente et halvt eller et helt år, for at kunne få den helt rigtige killing, er det ikke? Du kan bruge ventetiden til at studere yderligere omkring din killings race, og alt hvad der ellers er relateret til det at opdrætte.

Næste...