Anbefalinger i forbindelse med avl, SMA

English Czech German Danish French Icelandic Italian Dutch Norwegian Portuguese Swedish

[Oversat af Anne N. Jensen, Proprius Maine Coons.]

SMA er en autosomal recessiv lidelse. Til dato, kendes ikke udbredelsen af denne sygdom i Maine Coon racen; første antagelse var, at lidelsen kun fandtes i Ún familie - Ún blodlinje. Men nu har lidelsen vist sig i andre familier også.

Da der findes en DNA test, kan både bærer af mutationen og positive katte blive diagnosticeret. Vi anbefaler følgende retningslinjer for katte i avlsprogrammer:

  • Det kan især anbefales at teste katte, der har aner, som er bærer af mutationen eller som har sygdommen.
  • Test af avlskatte, som ikke umiddelbart kendes for, at skulle være bærer af lidelsen, vil også være en god ide at teste, idet der i nyere tid er dukket bærer op i familier, som ellers ikke blev betragtet som risikable.
  • Bærer kan benyttes i avl, men kun til partnere, som er normale og dermed ikke er bærer af SMA-mutationen. Dette dog med viden om, at 50% af killingerne vil kunne blive bærer også. Alle købere af killinger, fra sådan parring, og killinger med ukendt status, fra kombinationer hvor begge forældre ikke er negative, bør informeres om denne lidelse og risikoen ved at benytte killingen i avl. Heterozygote bærer vil aldrig få nogen symptomer på denne lidelse; så derfor vil nogle mene at informationen er irrelevant for killingekøbere. Men da det ikke er usædvanligt at nogle senere får lyst til, at få et kuld på deres kat og nogle gange uden at kontakte deres opdrætter først, så er det vigtigt at også killingekøbere forstår hvilket lidelse der er tale om, og at deres killing har ukendt DNA-status.
  • Positive katte (med begge SMA-gener defekte) bør ikke anvendes i avl.